Nyhedsbrev

Forårs nyhedsbrev

Februar 2024

Ok, måske er vi lidt tidligt ude med vores “Forårsnyheder” i år. Men det er der en god grund til. For Nikolej tager på hele 3 måneders retreat lige om lidt. Og vi har flere ting, som vi rigtig gerne vil nå at dele med dig inden da. Så vi håber du vil bære over med vores tidlige forårskådhed, og sætte dig til rette et par minutter og læse med.
 
Friske forårs hilsner fra Sonayia og Nikolej

Rødder på heden

Vi har nu boet i Nørre Snede i 2½ år. Og det kan tydeligt mærkes, at vores rødder gradvist er nået dybere ned i den jyske muld. Både i følelsen af at være “hjemme”, og konkret på klinikken, hvor flere og flere jyder har opdaget, at vi findes og opsøger os for at få behandling eller faglig fordybelse.

Korte videreuddannelseskurser

Vi er fx. blevet helt overvældede over den store interesse for videreuddannelseskurser her i Jylland. Sonayia afholder netop idag sit Kæbe-kursus nr. 2 indenfor bare ét år. Og Nikolejs kommende kursus i behandling af Psoas & Lyske er nu så fyldt, at vi har været nødt til finde en større sal for at få plads nok.

En kommende sal, træningshold og efteruddannelse

Der er dog især ét af vores hjertebørn, der endnu ikke helt har fået et fysisk rum til at udfolde sig her i det jyske: nemlig vores undervisning i træning og yoga m.m. Heldigvis ser det nu ud til at lykkes at etablere en ca. 60 kvm lækker sal i forbindelse med klinikken! Om alt går vel, går renoveringen i gang til sommer, så vi kan slå dørene op til vores første ugentligt træningshold allerede til november i år. Og til det første hold på vores kommende 18 måneder lange efteruddannelse allerede til januar 2025.

3 måneders retreat

Ja, den er god nok. Nikolej tager på 3 måneders superviseret meditationsretreat fra 1. april til 30. juni. Det kommer nok til at føles som lang tid at undvære hinanden. Men vi satser på, at han kommer hjem med fyldte batterier, og er klar til at dele ud. Og måske også give restaureringen af vores kommende sal en ordentlig skalle 😉

Nikolejs behandlinger i foråret

Der bliver nok lidt flaskehals i Nikolejs kalender op til retreatet både i Jylland og KBH. Så skal du nå at have en behandling af ham inden 1/4, er det en god ide at booke i god tid. Især i KBH er der allerede nu kun få tider tilbage i februar og marts: 26/2, 25/3 og 26/3. Du kan se tiderne HER

Sonayias behandlinger i foråret

Sonayia holder skansen på klinikken i Nørre Snede, imens Nikolej er væk. Der bliver dog ikke tid til også at tage til Kbh for at behandle. Så skal du nå at have en KBH-tid hos hende dette forår, skal du være hurtig. Hun kommer til KBH 1/3 (én ledig tid), og 21/3 (én ledig tid). Se tiderne HER

Tantra Undervisning på Vækstcenteret

Vi nævnte det også kort i sidste nyhedsbrev. Men da der allerede er kommet en del tilmeldinger, er her lige en reminder særligt til jer, der allerede har været på Tantra introkursus hos os, og som har efterlyst muligheder for at fortsætte:
Den 30/8 afholder vi et 3-dages Tantrakursus sammen med Neel Fasting på Vækstcenteret. Kurset henvender sig kun til par, der allerede er blevet introduceret til Tantra som den formidles på Vækstcenteret. I kan læse mere HER

Til sidst et lille hjertesuk, kære Kbh…

Flere efterlyser løbende nye datoer på kurser i KBH i både kropsterapi og tantra. Og vi er rigtig glade for interessen. Men efter grundige overvejelser har vi de næste par år valgt primært at fokusere på det flow, der pt er så tydeligt her i Jylland. Derfor kommer vi kun til at slå kurser op i KBH, hvis I er en hel gruppe, der samler jer, og også selv kan skaffe egnede lokaler. Vælger I i stedet at tage turen herover til os, sørger vi til gengæld for at finde gode overnatningsmuligheder til jer 🙂

 


ANMELD OS
Der er sta)digvæk mange i Danmark, der slet ikke kender til det vi laver. Samtidig er der jævnligt nogle af jer, der kontakter os og deler jeres personlige erfaringer med kropsterapien m.m.
Og alle erfaringer er værdifulde! De positive erfaringer kan hjælpe andre, der endnu ikke ved, hvor de kan få hjælp. Og har du oplevet noget, der ikke var til den gode side, så kan vi helt sikkert blive klogere!
  • Så har du ros, så vil vi være dybt taknemmelige for en anmeldelse et sted, hvor andre kan se den – fx. på TrustpilotFacebook, eller bare i en mail en med kort tekst, som vi må dele – fx. på hjemmesiden.
  • Og har du ris, så send en mail til os, så vi kan tage din feedback til efterretning.

Vil du i kontakt med os?

Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig hurtigst muligt.