☀️ Sommernyhedsbrev
Juli 2026
Den sidste uge inden ferien har vi haft mere end almindeligt travlt med hele tre korte kurser, fotosession, Sankt Hans-fest, klienter, træningshold – og om lidt en online introaften til vores grunduddannelse (se herunder).
Men derefter går turen ud i det danske sommerland, hvor vi glæder os til at lade op i sommersolens lys og varme.
Samtidig vil vi forsøge at huske at balancere varme med kølighed og udadvendthed med stille ro. Det er en tanke, vi blandt andet møder hos de gamle taoister og deres lære om de fem elementer – eller de fem forvandlinger. Her beskrives sommeren som hjertets årstid: den udadvendte, glædesfyldte og lattermilde tid. Men hjertets ild har også indimellem brug for hjælp fra nyrernes kølighed – vinterens og vandelementets stille, indadvendte ro. Det sidste er der nok mange, der helt naturligt har mærket et behov for de seneste par dage.
Inden vi går på ferie får du her et kort nyhedsbrev med information om, hvornår du igen kan booke behandlinger, og hvad der allerede nu er på programmet, når vi vender tilbage i august.
Rigtig god læselyst – og varme ønsker om en givende, afslappende, aktiv, sjov eller inspirerende juli. Kort sagt: en sommer, der passer til netop din krop og dit hoved.
🌿 🌿 🌿
💻 Online introduktion til uddannelsen
Har du været nysgerrig på vores 2½-årige uddannelse til Integrativ Kropsterapeut, men ikke haft mulighed for at deltage i en af vores fysiske introaftener? Så er dette arrangement måske noget for dig.
Mandag den 29. juni kl. 19.00–21.00 fortæller Nikolej om uddannelsens opbygning og indhold – og om tankerne bag den. Hvorfor mener vi, at der er brug for endnu en kropsterapeutuddannelse i Danmark? Og hvad gør netop denne uddannelse særlig?
Du får også mulighed for at stille spørgsmål, opleve en kort smagsprøve på den teoretiske undervisning og deltage i en guidet øvelse.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, da alle deltagere modtager et Zoom-link og login.
👉 Du kan tilmelde dig introaftenen HER
🌿 🌿 🌿
🌞 Sommerferie
Vi holder ferielukket:
• 2. juli – 13. juli
• 21. juli – 9. august
Det betyder, at der stadig er enkelte behandlingstider fra 14.–20. juli.
Tiderne bliver sandsynligvis hurtigt booket, men du kan altid skrive dig på vores online afbudsliste. Så kontakter vi dig, hvis der bliver en ledig tid.
👉 Du finder vores online kalender HER
🌿 🌿 🌿
🎓 Uddannelsesstart
Så sker det endelig.
Den 31. august 2026 byder vi Hold 1 velkommen ombord på vores lille luftskib – og begiver os ud på en rejse, der varer 2½ omgang rundt om solen, før vi igen lander.
Uhh … hvor vi glæder os!
🌿 🌿 🌿
❤️ Tantra-introkursus for par
Vores næste tantra-introkursus på Vækstcenteret er nu kommet i kursuskalenderen.
Kurset henvender sig til par, der ønsker at lære sig selv og hinanden bedre at kende og udforske de udviklingsmuligheder, som et parforhold kan rumme.
🌿 🌿 🌿
👐 Korte kurser for behandlere
Indtil videre har vi to kurser i kalenderen:
📍 Mandag 15. marts 2027
Kæbe, ører og hals v. Sonayia Norlin
📍 Tirsdag 16. marts 2027
Organmassage v. Nikolej Foged
Interesseliste
Er der et af vores øvrige kurser, du særligt kunne tænke dig at deltage på?
Så skriv til os og kom på interesselisten.
Når mindst fire personer har vist interesse for det samme kursus, forsøger vi at finde en dato, der passer alle, og opretter kurset med forholdsvis kort varsel (typisk 2–4 måneder).