Tantra – Introkursus

Tantra – Introweekend

Du har lyst til at udforske dig selv i samspillet med en partner – både i det erotiske rum, og alle de andre fælles rum. Og bruge parforhold og polaritet som afsæt til fordybelse, gensidig inspiration og fælles vækst.

På dette tantrakursus tager vi afsæt i tantraen som vi har lært den på vækstcenteret. Vi vil udforske nogle af de stærkeste kræfter, der er på spil i menneskers liv og samliv:

  • de primitive overlevelsesinstinkter og seksualiteten
  • den individuelle jeg-følelse og emotionernes ild
  • hjertets kærlighedsevne og bevidsthedens mulighed for at vide af.

Vil vil kontakte både glæden, lysten og de vanskeligere følelser. Det “lyse” og smukke, og de sider, som vi helst ikke vil mærke i os selv eller hos hinanden. Finde et nærvær til at rumme det hele, som det er og danse med det.

Der vil være bevægelse til musik, meditative øvelser og tantriske øvelser med egen partner. Alle øvelser foregår med tøj på.

Vi vil især afprøve den tantriske indstilling til seksualiteten og emotionerne: Udforske det at rumme energi. Og søge at møde det glædelige, det besværlige og hinanden med samme nærvær.

Med afsæt i hjertets naturlige evne til rummelighed vil vi undersøge samspillet og polariteten mellem det mandlige og det kvindeliges mange udtryk, både i parforholdet og inde i hver enkelt af os.

Kurset er for par, som ønsker at blive sammen. Men derudover kræver det ingen forudsætninger. Vi lægger vægt på at skabe et trygt rum med respekt for individuelle forskelle.

DETALJER

Dato:

Dato for introkurser i henholdsvis Nørre Snede og KBH annonceres ved min. 8 interesserede.

Skriv til os og kom på interesselisten.

Tidspunkt:

Fredag 10:00 til Søndag 16:00

Pris pr person: 

DKK 2.700 / Studiepris: DKK 1.800

________________

STED

Center for kropskultur

Falkevej 24, 8766 Nørre Snede

Undervisere:

Sonayia Norlin og Nikolej Foged

________________

PROGRAM

  • Fredag 10:00-13:00 + 16:00-19:00 Undervisning
  • Lørdag 09.00-13.00 + 16.00-19.00 Undervisning
  • Søndag 09.00-13.00 + 14.30-16.00 Undervisning

Forplejning

Der vil blive serveret the, kaffe m.m. Hovedmåltiderne står I selv for.

Godt at vide om tantra kurserne

Vores tantrakurser henvender sig både til par og enlige (også LGBTQ), der ikke tidligere har modtaget undervisning i tantra enten hos os, på Vækstcenteret, eller lignende.

Tantrakurser er ikke terapi. Men tantraprocesser kan gå dybt. Derfor er det en fordel, at du tidligere har bearbejdet evt. traumatisk stof i terapi eller lignende.

Det er dog muligt som supplement eller opfølgning til kurset at få vejledning og terapeutisk opfølgning – individuelt eller som par.

En forudsætning for at deltage som par i vores tantrakurser er, at I begge ønsker at blive sammen.

Om tilmelding, betaling og afbudsregler

Tilmelding og betaling

  1. Du tilmelder dig via formularen her på hjemmesiden.
  2. Du modtager en mail, hvori der står, om der er plads på holdet eller ej – og med betalingsoplysninger. (Hvis du ikke modtager en mail i løbet af 4 hverdage, skal du tjekke, om du har oplyst den rigtige email adresse og evt. spamfilteret i dit mailprogram)
  3. Når du har betalt, modtager du en kvittering og du ved, at nu er du på holdet.
  4. Betalingsfristen er opgivet i mailen, hvis du ikke har betalt inden for betalingsfristen, anses din tilmelding som annulleret.

Afbudsregler

  • Ved afbud mere end 1 måned før kursusstart returneres kursusafgift minus 10 % til administration.
  • Herefter er tilmeldingen bindende. Der kan kun meldes afbud på e-mail: info@kropskultur.dk.
  • Bemærk: Din tilmelding er personlig og ikke kan overdrages til andre.

Tilmeld dig

Øvrige Tantra kurser

Andre kurser

Vil du i kontakt med os?

Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig hurtigst muligt.